21/08/2025
Byd velkommen til Niklas og Oliver
Vi har for nylig budt velkommen til to nye praktikanter her på tegnestuen.
Niklas er bygningskonstruktørstuderende på 6. semester på UCN og interesserer sig især for ledelse, renovering og ejendomsinvestering – særligt med fokus på at bevare og optimere ældre bygninger. I fritiden nyder han gåture, tid med kæresten og deres hund samt hygge med venner og familie.
Oliver går på 9. semester af Arkitektur og Design på Aalborg Universitet og har en særlig interesse for bæredygtighed, LCA-beregninger og tektoniske designs, hvor konstruktionen får lov at spille med. Han drømmer om en dag at designe et stadion, men nyder også mindre projekter. Fritiden går med sport, træning og samvær med venner og familie.
Vi lægger stor vægt på at give vores praktikanter faglig indsigt og erfaring, de kan tage med sig videre. Niklas og Oliver vil være en del af holdet frem til juleferien, og vi er rigtig glade for at have dem med – og vi håber, at I vil byde dem varmt velkommen!