22/05/2026

Byggegilde på Egebakken – transformation med mening

På Bodil Hjortsvej i Vodskov er en tidligere fysioterapeut i fuld gang med at blive forvandlet til Egebakken – en specialskole under Aalborg Kommune, målrettet børn med autisme.

Projektet er en transformation, hvor en eksisterende bygning gentænkes og gives nyt liv som et trygt, sanseligt og struktureret skolemiljø. Indretningen tager højde for komplekse behov og arbejder med pædagogiske greb, der understøtter både ro og udvikling. Afskærmede uderum, tydelige ganglinjer og fleksible fællesarealer er vigtige redskaber i det samlede design.

Egebakken bliver et helhedsorienteret tilbud med tværfagligt personale, hvor arkitektur og pædagogik spiller tæt sammen – til gavn for nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund.

I den forbindelse har der netop været afholdt byggegilde på projektet, hvor Rådmand Morten Thiessen holdt tale og samarbejdspartnere samt håndværkere var samlet til en god dag på byggepladsen – naturligvis med pølser ad libitum.

Projektet udføres i samarbejde med bygherre Aak Bygninger og ingeniør Artelia Danmark.

#Egebakken #BodilHjortsvej #OffentligtByggeri #Specialskole #AalborgKommune #Autismeskolen #SocialArkitektur #Skolebyggeri

No items found.