25/06/2025

Er du arkitekt- eller bygningskonstruktørstuderende og på udkig efter en spændende praktikplads i foråret 2026?

Hos arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS i Aalborg søger vi praktikantkollegaer, der har lyst til at omsætte teori til praksis og blive en aktiv del af hverdagen på tegnestuen. Vi leder efter engagerede studerende, der er nysgerrige på både faget og samarbejdet – og som har mod på en praktik, hvor faglighed og godt humør går hånd i hånd.

Vi arbejder med en bred vifte af projekter – fra boligbyggeri og sundhedsarkitektur til erhverv – og som praktikant bliver du en del af et tværfagligt team bestående af både arkitekter og bygningskonstruktører. Her er masser af plads til sparring, idéudveksling og læring på kryds og tværs.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt portfolio til Martin Krøldrup Andersen på mka@bjork-maigaaard.dk

Du kan også møde Martin til Match Making Messen på UCN den 24. september 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

No items found.