06/06/2025
Fremgang på Anna Anchers Vej
Der er godt gang i byggeriet på Anna Anchers Vej i Aalborg, hvor råhuset nu er tæt på færdigt. Tag, bærende konstruktioner og ydervægge er på plads – og vinduerne er monteret, hvilket giver en fornemmelse af de kommende boligers lys og rumlighed. Indenfor er de i gang med at lægge gulve, og projektet bevæger sig støt mod næste fase.
Byggeriet rummer 50 almene boliger fordelt på tre boligblokke med et samlet areal på ca. 4.400 m² og opføres for Himmerland Boligforening i samarbejde med LINK Arkitektur, Brix & Kamp A/S og Arkplan.
Vi, hos arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS, varetager projekteringsledelse, projektering, certificeret brandrådgivning, udbuds- og udførelsesprojekt samt opfølgning og fagtilsyn.
Er du nysgerrig på projektet?
Så kom til åbent hus torsdag den 12. juni, hvor du kan få et indblik i byggeriet og høre mere om de nye boliger!
Se eventet her: https://fb.me/e/4x8IoCrhN
Vi glæder os til at følge det videre forløb – og til at byde nye beboere velkommen i moderne og funktionelle boliger i det grønne område.
#annaanchersvej#almeneBoliger#aalborg#boligbyggeri#åbenthus#byudvikling#fremdrift#arkitektur#danskarkitektur#byggeri#himmerlandboligforening#arkitekternebjørkogmaigård