12/08/2025
Prækvalificeret til nyt plejehjem i Frejlev
Vi er glade for at kunne dele, at Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening har prækvalificeret os som arkitekter til et nyt, moderne plejehjem i Frejlev.
Projektet omfatter ca. 6.000 m² fordelt på 1-3 etager og skal stå færdigt til indflytning ultimo 2028. Plejehjemmet bliver et markant bidrag til lokalområdet – både som hjem for beboerne og som et sted, der styrker nærmiljøets fællesskab.
Illustrationen herunder viser et volumenstudie udarbejdet af Arkitema og COWI forud for prækvalifikationen.
Vi ser frem til det videre arbejde i samarbejde med Arne Andersen Vrå A/S som totalentreprenør, Frandsen & Søndergaard som ingeniører og med os som arkitekter.