31/05/2025
Støvring Ådale Etape III rejser sig
Der er fuld gang i udviklingen af Støvring Ådale Etape III, hvor byggeriet nu for alvor begynder at tage form. Sydhuset står færdigrejst, kælderen er lukket, og udførelsen af både tårnet og nordbygningen er i fuld sving.
Indvendigt monteres skillevægge og de kommende lejligheder begynder at tage fysisk form. På facaderne på Sydhuset er murene gået i gang med det karakteristiske murværk, hvor udvalgte mursten er trukket frem og skaber en spændende detaljering.
Etape III rummer både ejer- og lejeboliger, som varierer i størrelse og udtryk – og alle boliger får skøn udsigt til den omkringliggende natur. Det grønne landskab, de hævede gårdrum og de varierende bygningshøjder er med til at understrege projektets arkitektoniske kvaliteter og vision.
Byggeriet opføres i samarbejde med Lars Pedersen & Søn A/S og er en naturlig forlængelse af den samlede helhedsplan for området, hvor det nye bytorv og #Sundhedshuset Støvring Ådale er omdrejningspunktet.
Vi ser frem til at dele flere opdateringer, efterhånden som byggeriet skrider frem.
#støvringådale #etape3 #boligbyggeri #ejerbolig #lejebolig #arkitektur #murværk #byudvikling #penthouse #nordjylland #bofællesskab #danskarkitektur #udsigt #byggeri #arkitekternebjørkogmaigård