16/04/2025
Støvring Ådale Etape III tager form
Etape III i Støvring Ådale er godt i gang, og nu begynder man for alvor at fornemme, hvordan visionen folder sig ud. Et af projektets markante bygningselementer – Sydhuset – er på vej op og markerer projektets afslutning mod syd med et flot arkitektonisk udtryk.
Bygningen rummer 1.582 m² fordelt på 5 etager med i alt 18 boliger, der spænder fra toværelses lejligheder på 54 m² til rummelige lejligheder på hele 138 m².
Sydhuset indeholder også én af projektets fire eksklusive penthouselejligheder, som får privat tagterrasse med sydvendt udsigt mod Rold og en stor altan mod øst med adgang fra både stue og master bedroom.
Projektet opføres i samarbejde med Lars Pedersen & Søn A/S og er en naturlig forlængelse af den samlede helhedsplan for området. De varierende bygningshøjder, det detaljerede murværk i tre farver og de hævede gårdrum bidrager til at skabe et moderne, grønt boligområde med bymæssig karakter.
Vi glæder os til at dele flere glimt fra byggeriet, efterhånden som Støvring Ådale Etape III rejser sig.