Absalonsgade, Aalborg

Renoveringen af ejendommene på Absalonsgade 16 og 18 i Aalborg omfatter en nænsom, men gennemgribende transformation af to klassiske etageejendomme fra 1898. Projektet har haft til formål at forene nutidige boligkrav med respekt for bygningernes arkitektoniske kvaliteter og stedets historiske identitet.

De to ejendomme er omdannet til i alt 12 moderne boliger med eget bad og køkken i alle lejligheder. Ved at nedlægge bagtrapper og reorganisere planløsningerne er der skabt funktionelle boliger med forbedrede dagslys- og opholdsforhold, der understøtter et nutidigt boligliv inden for eksisterende rammer.

Facaderne er nænsomt renoveret med afrensning, omfugning og nye vinduer, underetagen er genskabt, og tagene er afsluttet med nye vingetegl. Mod gårdrummet er der tilføjet en zinkbeklædt mellembygning og en ny tilbygning, som tydeligt markerer sig som nutidige arkitektoniske elementer, men samtidig indgår i en afbalanceret helhed med de oprindelige bygninger. Mod gaden er ejendommenes arkitektoniske udtryk styrket gennem præcise tilføjelser, der understøtter gadebilledets skala og rytme.

Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende og demonstrerer, hvordan eksisterende etageejendomme kan opgraderes og videreudvikles med høj faglig kvalitet. Renoveringen på Absalonsgade viser, hvordan bevaring og fornyelse kan gå hånd i hånd og bidrage til at fastholde og udvikle en levende bygningskultur i den tætte by.

Bygherre

J2 Invest A/S

Adresse

Absalonsgade 16-18, 9000 Aalborg

Arkitekt

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD

Opførelsesår

2023-2025

Areal

Nr. 16: 256 m², Nr. 18: 329 m²

Ingeniør

entreprenør

Landskab

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.

Teamet bag projektet

Martin Langbak

Bygningskonstruktør | Energikonsulent

Søren Næser

Indehaver