
Erenfred Pedersen, Aalborg
Hos Erenfred Pedersen A/S, på Rebslagervej 7, trængte de eksisterende ejendomme til en revitalisering. Domicilet var ikke længere nutidigt og det samlede bygningsanlæg bar præg af at være tilbygget og udvidet over flere omgange.
Særligt kontordomicilet har gennemgået en større transformering og står nu som en moderne bygning med nutidig arkitektur og indretning. Facaden er blevet beklædt med mørk aluminiumsbeklædning, mørke trælameller og store vinduespartier. Til førstesalen er der tilføjet en stor taskekvist, også beklædt med mørk aluminium.
I stueetagen har medarbejderne fået en ny kantine, mens der på 1. salen er indrettet nye kontorer og mødelokaler.
Facaderne på alle lagerbygninger og butikslokaler har været igennem en radikal farveændring fra b.la. Skagensgul til hvid, fået ny facadebeklædning og tagene er blevet renoveret.
Fokus har primært været på kontordomicilet, som er virksomhedens ansigt udadtil og det som kunderne bliver mødt af. De eksisterende forhold var opført som et enfamiliehus til en virksomhed, men fremstår efter transformeringen med en moderne arkitektur, som nu signalerer domicil.
Alt dette er tilsammen med til at revitalisere et historisk virksomhedsdomicil på Rebslagervej, men er også med til at give et moderne og sammenhængende udtryk.

Bygherre
Erenfred Pedersen A/S
Adresse
Rebslagervej 7, Aalborg
Arkitekt
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS
Opførelsesår
2024
Areal
355 m²
Ingeniør
entreprenør
Landskab



















